Værtindegave

Pift din værtindegave op

Hvordan pifter du den traditionelle værtindegave – vinflasken – op, uden det koster dig en bondegård? Det gør du helt enkelt ved at gemme nogle gamle korkpropper og bruge dem i indpakningen! 

Kreativ med kork: til- og fra-kort

Gem dine gamle korkpropper og genbrug dem f.eks. til hjemmelavede til- og fra-kort. Opskriften er nem. Skær en korkprop over på langs eller på tværs med en skarp kniv. Find så en sort tusch eller lignende til at skrive med, og krads så en personlig hilsen ned på korken. Det kan være noget så simpelt som navnet på modtageren, et lille hjerte eller måske noget om selve anledningen vinen gives i. Hvis du møder op med en rigtig god flaske vin under armen, så skriv f.eks. ”Julen 2015”, ”40 års fødselsdag” eller lignende på kork-kortet, så modtageren kan huske, hvornår de fik flasken, for måske har de den liggende et år eller mere før de åbner den. Brug billederne herunder som inspiration og vær selv kreativ. Jo mere personligt det kan gøres, jo bedre vil det ofte blive husket!

Du kan se flere kreative idéer
på instagram under
#kreativmedkork og #vinoggrin

Til- og fra-kort af korkpropper

En vinplakat til vinnørden

Hvis du skal besøge nogen, der er vilde med vin, så vil de højst sandsynligt også være vilde med vinplakater. I Vin & Grin shoppen har vi en vinplakat med citatet ”Conserve Water, Drink Wine” som også er oplagt som værtindegave, da den kan fås til en meget overkommelig pris (DKK 50). For vinelskere er plakaten især sjov, fordi ordet Wine er udgjort af navnene på en hel række af de mest udbredte druer i verden. Så alle vinnørder vil rigtig kunne hygge sig med at sidde og nærstudere plakaten …og øve sig på druenavne, hvis man altså er til den slags! 🙂

Vinplakat som værtindegaveNemme billige værtindegaver

Vinplakaterne ovenfor er i A4 format og fås i 4 farver (rød, lyseblå, støvet grøn og lysegrå), så de kan ramme plet hos både mænd og kvinder afhængig af smag og behag. Plakater i A4 størrelse har den kæmpe fordel, at det er virkelig nemt at finde rammer i den helt rigtige størrelse – og oven i købet til en rigtig god pris. Så hvis du vil gøre lidt ekstra ud af en plakat-gave, så find en billig ramme (f.eks. i IKEA eller en genbrugsforretning) sæt plakaten deri, og skriv så en personlig hilsen bag på rammen. Voilá, en personlig gave er klaret – og så kan du også smække et kork-kort på gaven, så er der ikke et øje tørt!

Tag vingaven til et nyt niveau

Må din værtindegave gerne koste lidt mere, så gå til din lokale vinmand og køb en god flaske vin og giv så vingaven sammen med en lille ekstra gave, f.eks. en lille fin vinkølestick, som kan holde vinen dejligt kølig på bordet. En vinkølestick er oplagt at give sammen med en flaske hvidvin eller rosé. Pak hele herligheden nemt og kreativt ind ved at bruge lidt cellofan og en håndfuld gamle vinpropper som festligt pynt – så ligner din gave hurtigt en million!

Spring over hvor gærdet er lavest!

Gør det endelig nemt for dig selv at give værtindegaver. Hav gerne et lille lager liggende af smågaver og vin, så du ikke skal løbe stresset rundt i det lokale supermarked hver fredag for at finde en flaske vin og en plade chokolade, der lige passer med budgettet… Og gem også gerne dine brugte korkpropper, så du hurtigt kan lave gratis kork-kort eller har propper klar til at bruge som pynt. Tjek endelig Vin & Grin Shoppen ud, hvis du mangler inspiration eller idéer til små værtindegaver.